”TT Nyhetsbyrån missförstod rapporten om ekomat”

Nu svarar de danska forskarna på den omdebatterade artikeln som publicerades i helgen. 

I lördags uppmärksammade Supermiljöbloggen att det fanns en hel del frågetecken kring den artikel från TT Nyhetsbyrån som bland annat Dagens nyheter publicerade och som har rubriken Forskare ifrågasätter nyttan med ekomat. Bland annat kan man läsa i TT:s artikel:

Men nyttan av ekomat är ifrågasatt. Nu senast från Danmark där en rapport från International Centre for Research in Organic Food Systems i Aarhus visar att ekologiskt framtagna livsmedel inte är nyttigare för oss människor än den mat som produceras på konventionellt vis. Inte är den miljövänligare heller.

I ett mejl till Supermiljöbloggen kommenterar nu de danska forskarna vad man kallar för den svenska ”mediestormen”.

Det svenske nyhedsbureau TT har udsendt en artikel som tager vores vidensyntese til indtægt for, at økologi ikke er bedre for hverken sundhed eller miljø. Det er ikke i overensstemmelse med konklusionerne i vidensyntesen.

En längre kommentar från forskarna, samt mer information om rapporten, finns att läsa här, men på grund av stort intresse bland Supermiljöbloggens läsare för denna fråga publiceras den danska texten i sin helhet även här nedan:

ICROFS VIDENSYNTESE MISTOLKES I SVENSKE MEDIER
Det svenske nyhedsbureau TT og en række svenske medier tager fejlagtigt ICROFS nye vidensyntese til indtægt for, at økologi hverken gavner sundhed eller miljø. Det er ikke korrekt. Vidensyntesen konkluderer derimod, at økologi overordnet set har positiv effekt på begge dele.

Under overskrifter som ”Ny rapport: Ekomaten varken nyttigare eller miljøvenligare” og ”Forskare ifrågasätter nyttan med ekomat” har en artikel fra det svenske nyhedsbureau TT været bragt i en række svenske medier. Artiklen tager fejlagtigt ICROFS vidensyntese fra 2015 til indtægt for konklusioner om, at økologi hverken gavner sundhed eller miljø.

TT, der er et nyhedsbureau ejet af en række svenske medier, skriver, at ICROFS vidensyntese viser, at økologiske fødevarer stik imod den almindelige opfattelse ikke er sundere for mennesker end konventionelle fødevarer og heller ikke mere miljøvenligt.

Det er imidlertid ikke rigtigt forstået. Vidensyntesen, der er udarbejdet af ca. 75 danske forskere og eksperter, viser, at økologien overordnet set har en positiv effekt på fælles samfundsgoder som natur og biodiversitet, miljø, mennesker og dyrs sundhed og velfærd samt udviklingen i landdistrikterne.

Plusser og minusser

Økologisk dyrkning fremmer især den biologiske mangfoldighed: Der er typisk flere vilde dyr og planter på de økologiske marker, flere bestøvende insekter og større diversitet af mikroorganismer i økologisk jord end i konventionelt dyrket jord.

På andre områder viser den omfattende forskning, som vidensyntesen har kortlagt, at der er både positive og negative effekter af økologi. For eksempel er økologisk produktion mere klimavenlig end den konventionelle målt pr. hektar, men ikke når man beregner det pr. kilo kød eller korn.

Økologisk dyrkning skåner grundvandet for forurening med syntetiske pesticider og i nogle tilfælde også for nitratudvaskning. Således har økologiske malkekvægsbedrifter væsentligt lavere nitratudvaskning end konventionelle, mens økologisk og konventionel planteproduktion har samme udvaskning, og økologisk svineproduktion ligger højere. Det skyldes bl.a. at søerne går på friland.

Flere vitaminer, mindre gift

Når det gælder økologiske fødevarer, konkluderer vidensyntesen på grundlag af mange forskellige forskningsprojekter, at de adskiller sig positivt sig fra konventionelle fødevarer på flere områder. Økologisk mad indeholder meget få eller slet ingen pesticidrester og har i nogle tilfælde også et højere indhold af vitaminer, gavnlige mineraler og antioxidanter. Økologisk svindekød har desuden lavere indhold af antibiotikaresistente bakterier.

Alligevel er det korrekt, at man ikke utvetydigt kan sige, der er videnskabeligt bevis for, at økologisk mad er sundere end konventionel. Det skyldes, at menneskers sundhed er et meget komplekst fænomen, og at sundheden påvirkes af mange faktorer, som man ikke umiddelbart kan undersøge i kontrollerede forsøg.

”Selvom der er sunde stoffer i økologiske fødevarer, er det svært at dokumentere sundhedseffekter, for mennesker både ryger, drikker og dyrker motion. Derfor er det meget svært at undersøge, hvad der skyldes hvad,” forklarer akademisk medarbejder i ICROFS Lizzie Melby Jespersen, som var koordinator og redaktør for vidensyntesen.

Den manglende videnskabelige dokumentation er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke er en forskel, undestreger ICROFS direktør Niels Halberg. Det er derimod udtryk, for, at vores viden på nuværende tidspunkt er utilstrækkelig til videnskabeligt at påvise f.eks. sundhedseffekten af færre pesticidrester i maden. Der er fortsat brug for forskning på området.

Niels Halberg påpeger desuden, at formålet med vidensyntesen hverken er at tale for eller imod økologi, men at kortlægge den forskningsbaserede viden om, hvordan økologien påvirker en række centrale faktorer, som under ét kan kaldes samfundsgoder.

”Og hvad det angår, kan vi konkludere, at politikere såvel som forbrugere både får i pose og sæk, når de støtter økologien, fordi den ikke bare leverer fødevarer af en bestemt standard, den bidrager også til en række fælles goder i samfundet,” siger Niels Halberg.